Følg os på Facebook
Mossø

Taler man om søerne i Rold Skov henledes tanken naturligt nok på skovens store og berømte søer. Men Rold Skov har en mængde mindre kendte søer, hver med sit særpræg.
Lige op og ned af vejen mod Store Økssø ligger Mossø, en blot 5 ha stor sø med surt og brunt vand. Mossø kan, på sin egen charmerende måde, minde om en nordskandinavisk skovmose.
I søens nordlige ende findes et fint moseområde, med højmoseplanter som spaghnummos, tranebær og soldug. En anden interessant plante du kan finde omkring søen er den sjældne hønsebær.
 
Mossøs fugleliv er sparsomt – et par rastende gråænder eller troldænder er hvad der normalt kan ses i søen. Den omkringliggende skov kan derimod byde på en lang række af skovens almindelige småfugle. Sidst i april er der fine chancer for at se den fine lille halemejse i området, når den afsøger træerne for lav og edderkoppespind; byggematerialer til dens lille kunstfærdige rede.

Hønsebær

Mossø

Rold Skov Natur- og Kulturcenter | Østergade 21 | 9510 Arden | Tlf: 23 33 50 88 | projektleder@roldskov.info                      
Degn Grafisk