MØRKESKOV, LUSKIMOSE, URSKOVEN OG FÆLLESSKOV
01-09-2019

Søndag den 1. september kl. 10–13

Mødested: Den store parkeringsplads på østsiden af Hobrovej mellem Vælderskoven og Tveden (850 m. syd for hvor Vælderskov møder Hobrovej). GPS: 56.812830, 9.820230

Turleder: Rebild Guide Karsten Vestergaard

Børne- og familievenlig:   x

OBS: Turen kræver, at man kan færdes i lidt vanskeligt terræn, den er uegnet for gangbesværede og helt umulig for barnevogne. Det vil ligeledes være besværligt at medbringe hund.

Pris: 25 kr. Kontant eller via Mobile Pay til guiden på dagen. 

Er der særlig mørkt i Mørkeskov, og bliver den endnu mørkere, nu hvor den er udpeget som urørt skov? Er der lusk i mosen, eller kan vi mon gætte, hvor navnet kommer fra? Er det muligt at trænge gennem Urskovens vildnis uden at fare vild?

Og er vi alle sammen fælles om Fællesskov? Noget af det kan man få svar på og føle på egen krop, når vi går en tur i skoven delvis uden for vej og sti. Lykkes det os at finde en lysning i Urskoven, kan vi drikke vores medbragte kaffe/te der omgivet af ældgamle bøgetræer.