Rebild Bakkers natur og kulturhistorie

Rebild Bakker er en af kronjuvelerne i Rold Skov. De var tidligere fælles græsningsareal for Rebild-bøndernes kvæg, heste og får, men i 1912 erhvervede en gruppe dansk-amerikanere arealerne og skænkede dem til den danske stat. Til gavebrevet var knyttet tre betingelser: Området skulle henligge i naturtilstand, det skulle være tilgængeligt for alle, og dansk-amerikanerne skulle have lov at afholde arrangementer i bakkerne på amerikanske festdage.

Området fik efter amerikansk forbillede navnet "Rebild National Park", og USA's uafhængighedsdag den 4. juli fejres her hvert år.

Vandreture

Naturstyrelsen og Rold Skov Natur- og Kulturcenter har anlagt en certificeret vandrerute i området, der fører forbi alle de store seværdigheder. Deb er knap 11 km lang, men kan kortes af til det halve.

Uanset længden tilrådes det at benytte velegnet fodtøj og bemærk, at dele af ruten foregår i anstrengende, kuperet terræn, hvorfor den ikke kan gennemføres på cykel, med barnevogn, kørestol o.lign. 
For foden af bakkerne er der til gengæld sti både mod syd gennem Stendalen og mod nord langs Gravlevdalen forbi Lars Kjærs Hus til Ravnkilde. Begge stier er uden store udfordringer, men giver store oplevelser. 
Bakkerne krydses af en Mountainbike rute og en ridesti.

Geologi og natur

Rebild Bakker er såkaldte "falske bakker" - dybe smeltevandskløfter i ådalens sider, dannet lige efter istiden. Naturen i Rebild Bakker udgøres af en mosaik af hede og gammel forkrøblet bøgeskov med indslag af enebær. Ved foden af bakkerne springer rene, vandrige kilder med et sjældent dyreliv - Kovads Bæk og Ravnkilde. Væsentlige dele af bakkerne græsses med får for at pleje lyngen. 
Blåbær, tyttebær og sortebær er sammen med lyngen det naturlige bunddække, men flere steder har ørnebregnen trængt sig på. Den skal holdes nede for ikke at overtage bakkerne helt.

Udsigter

Noget af det bedste ved Rebild Bakker er udsigterne. I den sydlige del er det Kejserbakke, Sønderkol og Nørrekol, og mod nord er der fantastisk udsigt fra stien højt over Hulvejen (Rebildvej).

Kulturhistorie

Rebild-området blev tidligt beboet, fordi den sandede jord var nem at opdyrke med oldtidens primitive redskaber. Den sandede jord blev hurtigt udpint, og lyngen tog over og forvandlede bakkerne til hede. De stejle slugter kunne ikke dyrkes, men fungerede som fælles græsgang (overdrev) for landsbyen. 

Forsvundne huse

Der er mærkeligt få huse i Rebild Bakker. I dag er kun Rebildselskabets bygninger og Lars Kjærs Hus tilbage. Tidligere var der da også langt flere i den nordlige del af bakkerne. Ved P-pladsen midt på hulvejen i Rebild Bakker og halvvejs oppe ad bakken lå det hus, Rebildselskabets stifter, Max Henius lod bygge. Udsigten er fantastisk. Tæt ved står busten af Max Henius.

Længere mod nord kan man følge den afmærkede sti ud til Dybdal Hoved, hvor Timandshuset lå. Fundamentet af det meget beskedne hus, der endte sine dage i 1922, ses endnu. Længere fremme ses resterne af Ørnebjerghuset, som var beboet af Peter Ørnebjerg til langt op i 1900-tallet. Ned ad bakken fra Ørnebjerg passerer man tomten, hvor kunstneren Hans Nikolaj Hansen i begyndelsen af 1900-tallet byggede et hus, der blev centrum for en lille koloni af kunstere og videnskabsfolk, bl.a. Niels Bohr.

Tilbageturen går ad Ravnkildevejen, og man passerer her Lars Kjærs hus, hvor den navnkundige krybskytte Lars Kjær og hans hustru, spåkonen Marie, boede. I dag er huset indrettet som mindestue.

Cimbrerstenen

Tæt ved indgangen til Rebild Bakker står en stor sten til minde om cimbrernes udtog fra Himmerland i Jernalderen omkring år 0. Det er Danmarks næststørste rhombe porfyr, bragt hertil under Istiden fra fjeldene ved Oslofjorden. 

Et koldere klima og udpinte jorde fik kimbrerne til at bryde op og søge sydpå for at finde bedre vilkår. Deres sagnomspundne færd endte blodigt, da de blev tilintetgjort af en romersk hær i Provence i det sydlige Frankrig.

Stenen blev fundet mellem Rebild og Skørping og bragt til Rebild Bakker. Den lokale billedhugger Anders Bundgaard, som købte Thingbæk Kalkminer og indrettede dem til kunstmuseum, udhuggede tyrehovedet med inspiration fra Gundestrup-karret.

Hvor stenen står, lå i nogle år en pavillon, hvor Rebild Bakkers gæster kunne købe mad og drikke og nyde udsigten.

Top Karens Hus

Karen Marie Andersens lille, gulkalkede og stråtækte hus har siden begyndelsen af 1900-tallet været et af trækplastrene i Rebild Bakker. Allerede før Rebildfesterne kom der mange besøgende i bakkerne, og den gæve kone havde forretningstalent og begyndte at sælge kogende vand formedelst fem øre. Så kunne folk brygge kaffe på deres medbragte Madam Blå.

I 1915 fik Top Karen bevilling til at drive konditori, og siden da har konger, dronninger og berømtheder nydt husets kaffe, te, varme chokolade, boller og kager.

Tophuset blev bygget af Karen selv og hendes mand Jens i 1875, og her boede hun indtil sin død i 1929, 86 år gammel.

Allerede i sin levetid blev Top Karen og Tophuset en institution, ikke mindst på grund af den gæve kones ligefremme væsen. Her blev alle behandlet lige og lige godt, uanset om de var kongelige eller folk af små kår.

Huset er i dag ejet af Rebildselskabet, der passer godt på det og har forpagtet det ud, så også nutidens gæster kan opleve den lille perle.

Hyldgaards Minde

Før man kommer til Tophuset har man ved indgangen til Rebild Bakker passeret Rebildselskabets lille, gule kontorbygning og huset Hyldgaards Minde, som bruges til forskellige arrangementer.

Begge huse tilhørte i sin tid skovarbejderen Per Hyldgaard, der var noget af en original. Han forsøgte lige som Top Karen at tjene lidt penge på de mange gæster i Rebild. Han ejede marken, hvor den store P-plads nu ligger, og her stillede han en skurvogn op med indskriften "VeSe - 10 øre" Det var Rebilds første offentlige toilet. Ligeledes tjente Per Hyldgaard lidt penge ved at opkræve 10 øre for parkering på sin mark.

Sin berømmelse skylder han nu først og fremmest de mange mere eller mindre sandfædige og drabelige historier, han kunne fortælle. Var man parat til at lytte, kunne man altid få en god historie fortal - oftest med Hyldgaard som hovedpersonen.

Mellem Hyldgaards Minde og Top Karens hus ligger på højre side Rebildselskabets skulpturpark "Friendship Lawn" med buster af blandt andre Victor Borge og Max Henius og skulpturen af udvandrerfamilien. På venstre side ligger mindelunden for modstandsmanden Jens Toldstrup og for de allierede flyvere, der kastede våben ned over Danmark i årene 1943-1945.

 

Blokhuset/Lincoln Log Cabin

Rebildselskabets udvandrermuseum er måske ikke stort. Til gengæld ligger det ualmindelig smukt i Blokhuset, der ikke blot er en kopi af Abraham Lincolns hus, men også bygget af amerikansk tømmer. 

Blokhusmuseet, også kaldet Lincoln Log Cabin, er opkaldt efter USA’s præsident Abraham Lincoln (1861-1865), og det er smukt beliggende ved indgangen til Rebild Nationalpark med en betagende udsigt over bakkerne og 4. juli festpladsen.

Det første blokhus blev opført i 1934, men det nedbrændte i 1993. Året efter blev et nyt blokhus bygget af tømmer fra 70-250 år gamle træer af arten "Western Redcedar", som på dansk hedder Kæmpe Thuja. Huset blev i første omgang samlet i staten Washington for så at bliev skilt ad igen og fragtet til Rebild, hvor det atter blev bygget op. Mens det første lå på en afsats lidt ned i bakkerne, fik det "nye" hus fik en anden og mere synlig placering på plateauet på toppen af bakkerne.

Blokhuset er dansk udvandrermuseum, som fortæller den enestående historie om de danskere, der udvandrede til USA. I sidste halvdel af det 19. århundrede og i begyndelsen af det 20. århundrede forlod omkring 300.000 danskere deres hjemland for at prøve lykken i Amerika.

Beretninger fra havnen i Danmark, skibsrejsen, ankomsten til USA, rejsen gennem USA og det hårde liv med start af en hel ny tilværelse i det nye land er nogle af de historier, som fortælles i Blokhusmuseet.

Blokhuset fortæller også historien om indianerne og Det Vilde Vesten - historierne om hvorledes den hvide mand kolonialiserede det amerikanske kontinent og fortrængte indianerne for at skabe plads til nybyggerbosættelser. I Blokhuset vises effekter fra forskellige indianerkulturer, samt effekter, der viser hvorledes nybyggerlivet var i datidens Amerika.