Rød fluesvamp

Den røde fluesvamp er kendt af alle. Det er da også en af svamperigets smukkeste svampe, når den blodrød står som kontrast til skovbundens irgrønne mos.
Den røde flueasvamp er giftig, om end ikke dødelig som dens snehvide og grønne slægtninge. Men den kan give nogle yderst ubehagelige symptomer med voldsomme mavesmerter og psykiske virkninger. Denne sidste effekt er tidligere blevet udnyttet af  forskellige folkeslag i Sibirien. Her lod man kvinderne tygge på svampen først; når så de værste giftstoffer var tygget ud, var det mændenes tur. En snedig måde at undgå de værste bivirkninger på – for mændene altså.